top of page
TobenHeaderfoto_3.png

COACHING - forløb og enkeltsessioner

"Jeg tager dit indre jeg
med til next level"

Et personligt forløb med 100% tilgang til mig

Skaber frirum, tryghed og tillid

Mentaltræning og  sparring

LAD MIG TAGE DIG
TIL NEXT LEVEL

Dit forløb hos os starter med, at du beslutter dig for, at du vil noget andet med dit liv. Det er en enormt svær beslutning, så vi starter med at anerkende det mod og den beslutsomhed, som det har krævet af dig. Jeg er din Wing Man og følger dig hele vejen.

Jeg bruger en utraditionel pædagogik og forskellige selvudviklende redskaber. Fx bruger vi naturen til at udvikle selvrespekt, psykisk og fysisk balance og samt mental ro. Vores sessioner sammen giver dig oplevelser af at overvinde forhindringer og du tager ansvar for din egen udvikling.

Hos mig vil du opleve et positivt og motiverende samvær. Derudover kan jeg hjælpe dig med:

  • Møderne med de offentlige myndigheder

  • Breve fra det offentlige

  • Samtaler med din familie og andre pårørende

  • Afvikling af misbrug

  • Fastholdelse af studie eller job

  • Lektier

  • Motivation i forhold til karriere

  • Opbyggende interesser, miljøer og netværk

 
Få en indledende samtale

Alle forløb starter med en samtale, hvor vi afstemmer hinandens forventninger og jeg får et indtryk af, hvor vi kan starte.

Coaching for ledere

Her har du en unik mulighed for en utraditionel ledersparring og tilgang til tingene. Jeg kommer til at udfordre dine overbevisninger og sammen finder vi løsninger på dine udfordringer og klæder dig på til det gode lederskab.

Mentaltræning og coaching for sportsfolk

df

Min tilgang til mentaltræning og præstation er på flere områder "utraditionel". Jeg kigger efter dit potentiale og spotter de områder, hvor du kan være udfordret. Du bliver mødt af flere værktøjer, der alle udvikler og styrker din mentale ro og balance. En blanding af coaching, hypnose, Nada og at arbejde med din personlighedstype bringer dig mod dine ønskede mål.

Hypnose

Hypnose er en hurtig og effektiv måde at slippe de hæmmende overbevisninger, bryde mønstre og skrue op for glæden, selvtilliden og energien.

Nogle gange støder vi på situationer og ting, hvor vores fornuftige og rationelle hjerne fuldt ud forstår, hvad der skal ske og hvad vi skal gøre - men vores underbevidste hjerne mener noget helt andet.

Hypnose er hverken mystisk, magisk eller farligt, ligesom det ikke kan lade sig gøre at blive hypnotiseret mod sin vilje.

Vi starter med at tale om, hvad du ønsker hjælp til - det foregår som et lille interview, hvor jeg spørger ind til ting og situationer, du oplever som en udfordring. 

NADA

NADA virker ved at stimulere belønningssystemet. Akupunkturen udløser endorfiner i kroppen og påvirker en række transmitterstoffer, hvilket giver den afslappende og stabiliserende effekt. NADA er bivirkningsfrit og tilfører ikke noget til kroppen, men hjælper derimod kroppen til at reetablere sig selv og skabe balance.

Jeg tilbyder NADA som tillægsbehandling i de sessioner og forløb, hvor det giver mening og er relevant.

NADA.webp

Anbefaling fra en mor

Som mor til en dreng med et misbrug, er man fortabt, men prøver alt hvad man kan for at hjælpe sine børn. Kontakt med vores kommune får man bare beskeden om, at der er et misbrugscenter, man kan kontakte og få hjælp.

Jeg har prøvet at få hjælp til, at jeg kunne hjælpe mig selv og min søn. Jeg søgte på nettet, og der kom HeadON frem på min skærm, jeg læste om det fantastiske projekt, som Torben er iværksætter på. Nå, men det kan aldrig skade at prøve, tænkte jeg. Jeg har intet at miste, andet end der muligvis var en, der kunne hjælpe, selvom det var på den anden side af bæltet.


Skrev en mail til Torben om min frustration omkring min søn og om, hvor svært det er som mor ikke at kunne gøre noget for sin søn. Allerede dagen efter blev jeg kontaktet af Torben fra HeadON, en fantastisk person som var der for mig 110 %, og som jeg er taknemmelig for den dag i dag.

Torben som person kan nemlig sætte sig ind i mit problem og frustration, og ikke mindst min søns situation, da han jo selv har været der.
Der blev stablet en kontakt med min søn på benene pr telefon, og efter en telefonsamtale med Torben kunne jeg allerede der mærke en forskel på min søn. ”Mor, han kan jo forstå mig, da han selv har været der. Jeg vil til Jylland og være hos Torben” var meldingen. Som mor var jeg ovenud lykkelig. Endelig en person som min søn stolede på og havde tillid til.

Satte min søn på færgen til Jylland. Jeg kunne ikke køre, før færgen var sejlet. Jeg brød sammen i gråd af lettelse over, at nu var der hjælp på vej til ham, og ikke mindst til mig som mor. Havde jeg ikke fundet Torben, havde jeg nok mistet min søn til samfundet, og ikke mindst til flere stoffer og måske til kriminalitet.

Torben havde kontakt med mig jævnligt. Mange andre steder får man ingen besked om, hvordan forløbet går.
Og når jeg snakkede med min søn i telefon, kunne jeg mærke, at det var en helt anden person, jeg talte med. En glad dreng, som kunne se livet foran sig. Han var havnet det rette sted. Han er kommet tilbage til livet.

Var det ikke for Torben og HeadON, så havde jeg nok mistet min søn til det offentlige system, og hvad ville det ikke have kostet samfundet.

PS. Torben, og HeadON, du skal vide, at jeg er dybt taknemmelig for dit arbejde og den indsats, du har gjort for mig og ikke mindst for min søn (en ven for livet), og gør for andre unge mennesker. Keep on HeadON.

– Charlotte Nipper

bottom of page